Viser alle 12 resultater

På udkig efter et godt tilbud på et skilt? Så hold øje med Surrow Skiltes outlet, hvor du altid finder stærkt nedsatte kvalitetsskilte. Hos os er der udsalg hele året!

Det kan være restlager af modeller, som vi ikke længere har plads til at opbevare på vores lager. Det kan være udstillingsmodeller, som skal videre, fordi vi ikke har mulighed for at udstille alle vores skilte samtidig. Det kan være overskud fra specialopgaver, prototyper, skilte med småfejl – ja der kan være mange grunde til, at et udmærket skilt er blevet tryllet om til et outletskilt. Du kan lejlighedsvis også være heldig at finde lidt skiltetilbehør, som er nedsat.

Fælles for de billige skilte er, at de alle sammen er fuldt funktionsdygtige. Når du klikker på varen, vil du oftest kunne se, hvorfor skiltet er nedsat. Står der ”Så længe lager haves”, er der sandsynligvis tale om, at vi sælger et restlager til nedsat pris.

Du kan sagtens være heldig at finde et ”100-års skilt” på vores outlet. Nu er det ikke fordi, vi giver 100 års garanti på skiltene, men det er et helt internt udtryk, der egentlig dækker over en blanding af stolthed og en smule irritation. Det sker typisk, når der kommer en ordre på nye plastforsider til et skilt, som er langt over 20 år gammelt – så tænker vi jo gerne, at der ikke er særlig meget forretning i at lave skiltene så godt, at de velsagtens holder i 100 år. Deraf begrebet ”100-års skilte”!

Derfor giver det god mening at klikke ind på vores outlet engang imellem. Måske finder du endda det skilt, du slet ikke vidste, at du eller din nabo mangler. I denne tid sker der mange ændringer i vores sortiment, og nogle skilte når dårligt at nå ind i vores outlet, før de solgt.

God jagt!